Færge løber tør for strøm – driver frit rundt i vandet

Lørdag eftermiddag er strømmen gået og det giver store problemer for en færge, der driver rundt i vandet.

Passagererne fik besked om, at der ikke var mere strøm på færgen og derfor vil de nu blive forsinket, mens der arbejdes på at løse problemet.

Forsinkelsen nåede at løbe op på en time, før der igen var kommet strøm på færgen, som nu kan fortsætte sejladsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Færgen sejlede fra Frederikshavn til Göteborg omkring middagstid lørdag.

Nu kan pressetalsperson hos Stena Line dog oplyse, at strømmen er tilbage, men årsagen til strømafbrydelsen er endnu ikke fastlagt.

– Strømmen gik brat lidt inden klokken 14, men nu er den i gang igen. Strømmen er kommet tilbage, fortæller Maria Hellbjörn, pressetalsperson hos Stena Line, til TV2 Nord.

Samme eftermiddag er redningsmandskabet til stede ved en anden havn, da en person er forsvundet. Redningsbådene er sejlet ud for at lede efter personen.