Der er mandag eftermiddag sket et færdselsuheld vest for Svebølle, som gør, at trafikken er blevet spærret i retning mod både Kalundborg og Holbæk.
Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:
“Rute 23 Holbækvej, Tølløse – Kalundborg ved frakørsel mod Værslev i begge retninger. Uheld, spærret, politi og redningsmandskab er på stedet, vejen forventes tidligst genåbnet kl. 15:00. Man skal finde alternative ruter forbi stedet.”
Midt- og Vestsjællands Politi skriver på Twitter:
“Færdselsuheld på Kalundborgvej vest for Svebølle. Politi og ambulancer fremme på stedet. Vejen er spærret i begge retninger og vil være det minimum en time endnu. Find gerne alternative ruter.”
OPDATERING 14.48:
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at færdselsuheldet er et frontalt sammenstød mellem en varebil og en personbil.
To personer er som følge her af blevet bragt på hospitalet. Den ene er lettere tilskadekommen, tilstanden på den anden person er ukendt.
Omkring tre kvarter senere var et nyt uheld på samme vej, hvor et af beredskabets køretøjer var involveret.
“Mens vi håndterer uheldet (det første uheld, red.), sker der yderligere et uheld også på Holbækvej,” siger Thomas Kristensen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Ritzaus Bureau.
En bilinspektør er tilkaldt og skal undersøge det første uheld med de tre personer
Vejen vil blive åbnet igen inden for 30 minutter.