28. jan. 2023 - 19:07

Færdselsuheld i Herlev: Meldinger om fastklemte



Der er tidligt lørdag aften sket et færdselsuheld på Herlev Hovedgade i Herlev.

Der er meldinger om fastklemte i en bil. Både politi, beredskab og ambulancer er tilstede i området.

Ifølge vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi, Bo Nyberg Ris, var der tale om personer, der var teknisk fastklemte. Det vil sige, at de kun kunne komme ud af deres biler med hjælp fra beredskabet.

“Men der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med uheldet. Der er tale om to køretøjer, der er stødt sammen på grund af en vigepligtsforseelse,” siger vagtchefen.

Politiets patruljer har forladt uheldsstedet, der så småt er ved at vende tilbage til normale tilstande.



ANDRE LÆSER OGSÅ