En af de absolut største tennisstjerner nogensinde Roger Federer har netop meddelt, at han stopper sin karriere i næste uge
41-årige Roger Federer stopper sin tenniskarriere. Det har det schweiziske topikon netop skrevet på sin Instagram-profil.
’Som mange af jer ved, har de seneste tre år givet mig udfordringer i form af skader og operationer. Jeg har arbejdet hårdt for at komme tilbage i konkurrencedygtig form. Men jeg kender min krops evner og grænser, og dens besked til mig har været klar på det seneste. Jeg er 41 år. Jeg har spillet mere end 1.500 kampe i løbet af mere end 24 år,’ fortæller tennisstjernen i en video på Instagram og fortsætter:
‘Tennis har været mere generøs ved mig, end jeg kunne have drømt om. Men jeg må nu erkende, at det er på tide at stoppe min karriere på topplan.’
Roger Federer stopper definitivt sin karriere efter næste uges Laver Cup, der spilles i London fra den 23. til den 25. september. Her mødes de bedste spiller fra Europa på et hold mod de bedste spiller fra resten af verden.
‘Jeg vil sige tak til jer alle af hele mit hjerte, til alle over hele verden, som hjulpet med, at mine drømme kunne blive til virkelighed for en ung schweizisk bolddreng. Til sidst, til tennissporten: Jeg elsker dig og vil aldrig forlade dig,’ fortsætter Roger Federer i videoen på Instagram.
Roger Federer har vundet i alt 103 turneringssejr og har rekorden som den mandlige spiller, der har ligget nummer et på verdensranglisten længst tid i træk. Det gjorde han i 237 uger. Roger Federer har i alt vundet 20 grand slams.