En endnu ukendt genstand er eksploderet i et hus. Politiet efterforsker nu sagen nærmere
Fyns Politi har i onsdag omkring klokken 21.30 fået en anmeldelse om et højt brag i en ejendom på Svendborgvej i den midtfynske by Ringe.
Det oplyser politikredsen nu i en pressemeddelelse.
Fremme på stedet kunne betjente konstatere, at der var sket en form for sprængning i et gangareal.
Ingen personer kom i forbindelse med eksplosionen til skade, og alle er nu genhuset andre steder.
“Vi var tilstede på adressen i går og undersøgte gerningsstedet. Vi kan foreløbigt konkludere, at der har været en form for sprængning, men hvad der præcist er sprunget, er for tidligt at udtale sig om. Vi ser dog på sagen med stor alvor,” siger politikommissær René Olstad fra Fyns Politi.
SE OGSÅ: VIDNER: ‘NOGET EKSPLODEREDE PÅ VILLAGRUND’
Torsdag kunne Presse-fotos.dk observere, at politiets teknikere, EOD og Beredskabsstyrelsen arbejdede på adressen i forbindelse med efterforskningen.
Fyns Politi betragter indtil videre sagen som en isoleret hændelse. Den er uden sammenhæng til PETs i anholdelsesaktioner i terrorsagen rundt i Danmark, der også blev foretaget i onsdags.
Hvis du har oplysninger, der kan være relevant for politiet, bedes du kontakte Fyns Politi på telefon 1-1-4.