DSB har lørdag måttet indsætte togbusser, men der er ikke togbusser nok til at transportere alle passagererne mellem Odense og Korsør, hvor busserne ellers kører i pendulfart for at transportere de mennesker, der skulle have været med toget.
“Vi har 13 togbusser til at køre i pendulfart lige nu, og snart kommer der tre mere fra Østjylland,” siger DSBs pressevagt til bt.dk
En togledning er faldet ned på Fyn, og derfor har DSB været nødt til at sætte togbusser ind på den meget travle strækning.
LÆS OGSÅ: Helt vildt: Kæmpekø til togbusser!
Foruden Odense Banegård og Korsør Station stopper togbusserne også på Langeskov Station og på Nyborg Station.
Når der skal rekvireres togbusser fra Jylland, hænger det sammen med, at DSB tidligere lørdag har sat togbusser ind mellem Aarhus og Herning, fordi der har været en personpåkørsel (det kan du læse mere om ved at klikke HER).
LÆS OGSÅ: Kaos: Tog holder stille
Men det hænger også sammen med, at DSB ganske enkelt var nødt til at ekstra-indkalde buschauffører, der ellers havde fri denne lørdag, fordi det jo ikke er muligt at forudse, at køreledninger falder ned.
DSB skriver på deres hjemmeside, at togtrafikken tidligst bliver normal igen klokken 14.00
Billederne og videoen her på siden er fra Odense Banegård, hvor over 1000 mennesker står i kø.