Der er sket en større udrykning til Roskilde Fjord i forbindelse med en mulig drukneulykke
Tirsdag aften ved 20-tiden er Nordsjællands Politi sammen med øvrigt redningsmandskab og en redningshelikopter rykket ud til Frederikssund omkring Roskilde Fjord.
Det sker i forbindelse med en mulig drukneulykke.
Ifølge den indledende anmeldelse har en forbipasserende spottet en tom båd drive rundt i vandet ud for Frederikssund.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Efter at have afsøgt området i omkring 45 minutter, er udrykningen dog blevet afblæst, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“Der er angiveligt nogen, der har set personerne fra båden gå i land,” lyder det fra vores udsendte.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder, men politikredsen har ikke besvaret redaktionens henvendelser.