De danske politikere bløder op: Medicinsk cannabis som permanent løsning

Et bredt flertal har indgået aftale om receptordineret medicinsk cannabis, der træder i kraft i 2026. I en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger de endelig op til en mere permanent løsning med medicinsk cannabis.

Danskere som benytter sig af medicinsk cannabis kan for en stund ånde lettet op.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget netop indgået en ny politisk aftale.

I den aftale vil ordningen med receptordineret medicinsk cannabis blive permanent fra 2026, hvor den nuværende forsøgsordning udløber.

I Danmark har det siden år 2018 været muligt. at benytte sig af medicinsk cannabis.

Patienter med kroniske smerter, eller folk der har negative følger efter kræftbehandling har oplevet store effekter af planten.

Dermed kan de altså se frem til, at kunne benytte medicinen, selv når kalenderen viser 2026.

Det ligger fast, efter et bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om at gøre forsøgsordningen med medicinsk cannabis permanent.  

Aftalen, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet, kommer efter, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i sidste uge kunne offentliggøre en ny evaluering af forsøgsordningen.  

Evalueringen viser blandt andet, at rigtig mange patienter oplever en god effekt af den medicinske cannabis. Ydermere har man ikke kunne påvise nogle negative patiensikkerhedsmæssige konsekvenser under forsøgsperioden.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde sender følgende kommentar i presemeddelelsen fra Inderigs- og Sundhedsministeriet.

‘Medicinsk cannabis har vist sig at være et efterspurgt alternativ til godkendt medicin for patienter med alvorlige sygdomme som fx kræft og multipel sklerose. Mange oplever en lindring af smerter eller kvalme, der kan forbedre deres livskvalitet betydeligt. Og med aftalen sikrer vi, at patienter, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af andre behandlinger, også fremover vil kunne få udskrevet medicinsk cannabis af en læge under trygge rammer’.

Man startede forsøgsordningen tilbage i 2018. Siden da har omkring 1.800 patienter årligt fået udskrevet medicinsk cannabis, som kan være lindrende for så mange patienter, der må leve med kroniske smerter.

Der skulle være indløst omkring 20.000 recepter.

Ordningen er fortsat målrettet patienter med multipel sklerose, rygmarvsskader, kræft og kroniske smerter, som tidligere defineret i forsøgsordningen.

Aftalen indebærer også, at vejledningen til læger og patienter om mulighederne for behandling med medicinsk cannabis skal styrkes.

Den nye aftale betyder også forbedrede rammevilkår for den danske cannabisindustri, som får bedre dyrknings- og eksportmuligheder, fx mulighed for brug af bekæmpelsesmidler. Og derudover skal Lægemiddelstyrelsen vejlede cannabiserhvervet bedre.

Alvorlige konsekvenser for politiker, som kommenterede den danske Miss Universe vinder