Flere kilder fortæller uafhængigt af hinanden til Presse-fotos.dk, at der er begået et drab på et Danish Crown-slagteri
Syd- og Sønderjyllands Politi er torsdag eftermiddag til stede på et Danish Crown-slagteri i Holsted, der ligger mellem Kolding og Esbjerg.
Her er en person ifølge Presse-fotos.dks oplysninger blevet dræbt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Syd- og Sønderjyllands Politi har endnu ikke bekræftet, at der er sket et drab, men politikredsen fortæller indtil videre kun, at udrykningen skyldes, at en person er kommet til skade på slagteriet.
Flere kilder fortæller til Presse-fotos.dk uafhængigt af hinanden, at der altså er tale om et drab på Danish Crown-slagteriet.
Syd- og Sønderjyllands Politi meldte i første omgang ud om den alvorlige sag kort efter klokken 12.30 og har siden arbejdet på slagteriet med blandt andet teknikere og hunde.
“Men afspærringerne er ved at blive ophævet nu,” lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte klokken 15.30.
Han fortæller, at politiets tilstedeværelse har været massiv i løbet af dagen, og at der også er set betjente i et skovområde, der ligger nær slagteriet.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når der er nyt. Redaktionen har flere gange forsøgt at få en direkte kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi, men politikredsen er endnu ikke vendt tilbage.
OPDATERING: