Copenhell 2025 præsenterer 18 nye navne og byder på et imponerende program med over 44 bands og aktiviteter for metalfans.
Festivalen, der holder til på Refshaleøen i København, kan pryde sig med at være Danmarks største udendørs metalfestival og byder på en lang række aktiviteter og koncerter til metalelskende landet over.
I løbet af Copenhell vil man således opleve et væld af musikalske indspark inden for metal-genren.
Heavy metal, dødsmetal, hardcore og rock vil brage igennem festivalens fire scener, der går under navnene Helvíti, Hades, Pandæmonium og Gehenna og sætte rammerne for tre dages hårdtslående metal.
Hvert år er der op mod 2000 frivillige, der sørger for at festivalen kører på skinner. De frivillige står til rådighed for de fremmødte og hjælper til med programmet, oprydning og mad og drikke.
Copenhell præsenterer 18 nye navne
Mandag den 4. november har den hårdkogte metalfestival Copenhell annonceret 18 nye navne til næste års festival.
I september annoncerede festivalen de første 26 navne til 2025, og med de seneste 18 tilføjelser har man nu i alt 44 bekræftede acts.
Blandt de annoncerede acts finder man den amerikanske sangerinde Poppy samt Slipknot, der bliver næste års tunge hovednavn.
Slipknot er efterhåndet stamgæster i Danmark og har spillet på Copenhell flere gange før – senest i 2023. Derudover har de også besøgt festivaler i Danmark som Roskilde Festival og Smukfest.
Du kan læse mere om metalfestivalen 2025 her.
Copenhell finder sted på Refshaleøen i København mellem den 18. og 21. juni 2025. Det er samtidig den 14. udgave af den hårdkogte festivalen.
Alle dagens 18 Copenhell-annonceringer:
Slipknot
Powerwolf
Skillet
Hardy
Poppy
Kittie
Abbath
Walls of Jericho
Syl x Eyes
Julie Christmas
Gåte
Rise of the Northstar
Gabestok
Battlesnake
Tetrarch
Throwe
Heave Blood & Die