Sent søndag aften er politiet talstærkt til stede på Amager. Det drejer sig muligvis om et overfald med kniv, men dette er i skrivende stund ikke bekræftet af politiet. Oplysningerne stammer fra flere vidner på stedet, der uafhængigt af hinanden har oplyst at dette skulle være sket tidligere på aftenen.
Adskillige patruljer er fremme og politiet har afspærret et stort område mens de arbejder på stedet. På fortovet ligger blandt andet bevisposer og indsamlet materiale, der sikres af politifolkene.
Artillerivej er helt spærret for gennemkørsel på det stykke hvor betjentene arbejder, men åbnes op igen inden midnat.
Det har ikke været muligt at få verificeret hændelsesforløbet af betjentene på stedet.