Nordsjællands Politi er mandag til stede ved en burgerbar på Kongensgade i Slangerup, hvor der har været en brand natten til mandag.
Lokalerne er brændt til uigenkendelighed, og ruderne er knust efter branden. Politiet undersøger stedet som et gerningssted, men kan endnu ikke komme ind på, om der er sket en forbrydelse.
“Vi er ude på stedet, men vi har ikke det fulde overblik endnu”, fortæller Nordsjællands Politis kommunikationsafdeling.
(Opdatering kl. 16.10: Vagthavende, Nordsjællands Politi, siger til presse-fotos.dk, at det endnu er for tidligt at sige, om branden er påsat).