Brøndby og Silkeborg skal sparke døren ind

Foto: Presse-fotos.dk

I aften skal Brøndby og Silkeborg i aktion i kvalifikationen til Conference League. Silkeborg hjemme i mod KAA Gent fra Belgien, og på Vestegnen inviterer brøndby Legia Warzawa indenfor.

Det har været en god uge for dansk fodbold. I tirsdags tog FC Midtjylland første stik, for at komme videre til playoffrunden til Champions league. Det gjorde de med en 2-0 sejr hjemme over de ungarnske mestre fra Ferencvaros.

I går var det så FC Københavns tur til at sikre sig et godt udganspunkt, inden næste uges retur. Det holdt dog noget hårdere for københavnerne, der først i de døende minutte sikrede sig en 1-0 sejr over tjekkiske Banik Ostrava.

Brøndby har de senere år haft mindre succes med at bringe sig i et europæisk gruppespil, men med den flotte superligasæson i fjor, har de igen i år chancen for at tilspille sig et europæisk ligaspil, som det er nu efter de nye formater er trådt i kraft.

Aftenens modstander Legia Warzawa nåede til gruppespillet i sidse sæsons turnering, og det er her Brøndby spillerne skal bevise at de også høre til, fortæller Daniel Wass til Brøndbys egen hjemmeside.

‘Det er nu, at vi skal ud og vise hvem Brøndby IF er i Europa. Det er jo mod sådan en modstander, som også var i gruppespillet sidste sæson. Vi skal være oppe på dupperne og klar, og det føler jeg også, at vi er, understreget midtbanemanden’.

Silkeborg kan ikke redde den hjem

Silkeborg skal forsøge at gentage kunststykket fra sæsonen i 22/23 hvor de havde en ganske flot kampagne i conference league. Igen i år har de chancen for at deltage i den europæiske turnering, der rangerer lige under Europa league.

De tager i mod KAA Gent hjemme på Jysk park, hvor de skal forsøge at få et godt udgangspunkt før returkampen i Belgien i næste uge.

Det er en hård modstander for silkeborggenserne, så deres rutinerede træner Kent Nielsen skal finde en plan der kan vende kampen til jydernes fordel. Han er godt klar over hvilken størrelse de skal op i mod torsdag aften.

‘Det er en stor og en rig klub i belgisk fodbold, og de handler væsentligt større ind, end vi gør. Så vi ved udmærket, at vi ikke kommer til at være favoritter i de opgør, men det er vi sådan set også ligeglade med’, fortæller Kent Nielsen til Bold.dk.

Silkeborg er røget en tur ned i kvalifikationen, efter de tabte kvalifkationskampen til Europa league mod norske Molde, men det betyder langt fra at aftenens modstander skulle være af ringere kvalitet, snarere tværtimod.

‘Følelsen mod Molde var, at det var to jævnbyrdige hold, der mødte hinanden. Nu er jeg helt overbevist om, at vi er nødt til at få et godt resultat hjemme på torsdag, inden vi tager derned til returopgøret. Vi er tvunget til at turde spille med bolden, som vi altid gør’, fortæller Silkeborgs træner til Bold.dk

Du kan se med i aften, om de to danske hold kan sikre sig en sejr, før næste uges opgør. Der er kampstart i Silkeborg 18:30 og en halv time senere tager Brøndby hjemme i mod polakkerne.

Her kan du læse lidt om gårsadagens uroligheder efter kampen i Parken.