Brødre stukket ned med kniv: En person anholdt efter gruppeoverfald

Sent mandag aften blev to brødre stukket ned med kniv ved Netto. Fire personer deltog i overfaldet, én af dem er onsdag formiddag blevet anholdt.

To mænd på henholdsvis 31 og 32 år, blev sent mandag aften stukket ned med kniv på Saddelmagerporten i Hvidovre.

Første melding kom ind omkring 21.30, hvor man fandt de to brødre med alvorlige skader.

Derefter blev de hastet til Rigshospitalet og sendt til Traumecentret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet var til stede i området hele natten.

Københavns Vestegns Politi oplyser onsdag formiddag i en pressemeddelelse, at man samme morgen har anholdt en person i sagen.

Personen mistænkes for at have været en del af den gruppe, der har udført det blodige knivoverfald.

“Efterforskningen viser, at i alt fire personer deltog i overfaldet. Vi opfordrer de tre andre til at melde sig, da politiet allerede er på sporet af dem,” siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

Senere på onsdagen fremstilles den anholdte i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

I pressemeddelelsen oplyser politikredsen desuden, at man for nuværende ikke har flere oplysninger man vil dele i sagen.

Opdatering:

Vestegnens Politi har omkring 13.00 meddelt på det sociale medie X, at man nu har anholdt endnu en mistænkt i sagen.

“Lige nu arbejder vi på at han også blev fremstillet her til eftermiddag,” skriver politikredsen.

En chokerende sag er kommet frem i Danmark, hvor borgmesteren i kommunen bekræfter, at seks unge mellem 12 og 16 år har været involveret i ulovligt børnearbejde for virksomheden.