21. aug. 2022 - 20:07

Politiaktion i København: Stor vej spærret af



Københavns Politi spærrede søndag aften vejen Folehaven i Valby af i begge retninger. Både politi og ambulancer var til stede på Folehaven.

“Der var tale om en psykisk syg mand, hvor vi for alles skyld følte, at vi var nødt til at afspærre området,” fortæller vicepolitiinspektør, Jesper Bangsgaard, til presse-fotos.dk

“Vi har fået fat i manden, og vi tager nu vare på ham,” siger han.

Folehaven er en af de store indfaldsveje til København, så politiaktionen kan meget vel have skabt trafik-kø.

“Men det løser sig nok ret hurtigt. Vi åbner vejen for trafik inden for fem minutter,” siger Jesper Bangsgaard kl. 20.25