Breaking: Lille pige fundet dræbt i baggård – nyt i sagen

Københavns Politi har nu valgt at lukke sagen om drabet på en syvårig pige. Pige blev dræbt i 1995, men man har nu fundet frem til gerningsmanden

Den syvårige pige Roujan Ismaeel blev om eftermiddagen tirsdag den 13. juni fundet dræbt i en baggård i Rådmandsgade på Nørrebro.

Indtil videre har sagen været uopklaret, men nu har forbedrede DNA-muligheder endelig hjulpet til at identificere den formodede gerningsmand.

Det var DNA afsat på den syvårige piges tøj, der hjalp med at finde frem til gerningsmanden.

”Vores tanker er selvfølgelig med Roujans familie, og jeg håber, at beskeden om denne udvikling kan bringe en smule fred til dem,” siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, Brian Belling.

Københavns Politi oplyser i en pressemeddelelse torsdag, at den formodede gerningsmand døde i 2012.

Manden har ifølge politiet været mistænkt gennem en årrække, men det er først nu igennem de bedre DNA-muligheder, at anklagemyndigheden har fået samlet det tilstrækkelige bevisgrundlag, så sagen kan anses som opklaret og lukket.

”Vi stopper aldrig med at efterforske i de uopklarede drabssager. De bliver jævnligt taget frem og gennemgået, hvor vi ser på nye vinkler, uopdyrkede hypoteser eller som i dette tilfælde, om fornyet behandling af spor kan give nye resultater,” siger Brian Belling og fortsætter: 

”Hvis den identificerede mand havde været i live, ville anklagemyndigheden have tiltalt ham for drabet. Da det kun er domstolene, som kan finde en person skyldig, kan vi ikke endeligt konkludere et skyldsspørgsmål herfra. Men vi anser sagen som opklaret,” siger Brian Belling.

Københavns Politi nævner ikke den nærmere identitet på den formodede gerningsmand for drabet på Roujan Ismaeel, men det har ikke været muligt at knytte ham til andre uopklarede sager.

Roujan Ismaeels familie er orienteret om opklaringen af sagen, men familien har gennem politiet frabedt sig øvrige henvendelser fra pressen.

Presse-fotos.dk har i en anden sag fået aktindsigt i et uhyggeligt anklageskrift, hvor en 29-årig mand netop er blevet dømt for at tæske et værgeløst offer ihjel. Da politiet ankom til stedet timer efter, mødte der dem et uhyggeligt syn.

Illustrationsfoto