Fredag aften rykker brandvæsnet ud til et sommerhusområde, hvor et sommerhus er gået i brand.
Midt i det snedækkede landskab er et sommerhus fredag aften gået i brand.
‘Klare flammer og sort røg,’ lyder meldingen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Derfor er brandvæsnet også hastet ud til adressen, der ligger på Strandmarken i Liseleje.
Flere brandfolk arbejder i øjeblikket på stedet, hvor de blå blink lyser aftenhimlen op.
Der er for nuværende ikke yderligere information om, hvor voldsom branden eller hvor voldsomme skaderne er.
Ej heller om der er personskade i forbindelse med hændelsen.