Brand på Frederiksberg: Kvinde kommet til skade

En kvinde kom til skade, da der fredag aften udbrød brand i en bygning på Henning Matzens Vej på Frederiksberg.

“Vi modtog anmeldelsen klokken 22.31. Brandvæsenet kommer ind i lejligheden, hvor der er en kvinde, der har ild i sit tøj. Hun bliver reddet ud, og hun skal tilses, men hun er ikke alvorligt tilskadekommen,” siger vagtchef hos Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at branden er slukket.