Brand og røg hærger ejendom: Luk døre og vinduer!

En brand hærger mandag formiddag en ejendom på Mjang Bygade i Mjang på det sydlige Als.

Syd- og Sønderjyllands Politi har haft rådet mennesker, der bor i området, til at lukke døre og vinduer på grund af røgen fra branden.

Branden er opstået i en forladt ejendom.

“Der er ikke nogen, der bor på adressen, så der burde ikke være nogen i huset. Brandvæsenet arbejder stadig derude,” siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Karlsen, til jv.dk

Brandvæsenet er i skrivende stund i gang med efterslukning af branden. Politiet skal derefter undersøge, hvordan branden er opstået.