Brandvæsnet er torsdag eftermiddag rykket ud til en melding om brand i en lejlighed på Moldevej i Vejle.
På stedet har der været en mindre brand, oplyser Vejle Brandvæsen til Presse-fotos.dk.
– Vi bliver kaldt ud til en brand i en lejlighed, og da vi kommer derud er der tale om en mindre brand i lejligheden, siger Kristian Müller, som er indsatsleder.
En person er kommet til skade i forbindelse med branden, mens to andre er kørt til tjek for røgforgiftning i forbindelse med branden, fortæller indsatslederen.
Tilstanden på den tilskadekomne er dog uvis, forklarer Kristian Müller, som henviser til politiet.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi, men det har ikke været muligt.




