En kvinde er afgået ved døden efter en brand i en lejlighed fredag morgen på Mariehøj i Rødovre.
“Vi blev kaldt ud til en melding om røgfyldt lejlighed. I lejligheden fandt vi en livløs person. Det var en 75-årig kvinde, og hun er erklæret død. De pårørende er underrettet,” fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Thomas Christensen, til presse-fotos.dk
LÆS OGSÅ: Brandvæsenet kaldt ud til røgfyldt lejlighed
Vagtchefen tilføjer, at politiet endnu ikke kender årsagen til branden. Det skal først undersøges nærmere på et senere tidspunkt.
Politiet mistænker ikke, at der ligger noget kriminelt bag branden.
Både politiet og Hovedstadens Beredskab har forladt området.