Brand i bil spærrer vej

Lørdag eftermiddag er brandvæsnet kaldt ud til en bil, der er brudt i brand under kørslen. Bilen står midt på kørebanen og flere brandbiler er rykket ud til stedet.

Da bilen står på vejbanen på Silkeborgvej i Herning, har brandvæsnet spærret vejen delvist, så man kan slukke branden hurtigt og sikkert.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er stadig muligt at komme forbi stedet, men vejen er delvist spærret, så det ikke er muligt at benytte svingbanen på Silkeborgvej.

Der har ikke været tale om personskader i forbindelse med bilbranden og der er nu helt slukket på stedet.

Beredskabet er i gang med efterslukningsarbejdet, hvorefter bilen skal flyttes, så trafikken kan glide igen.