Der udbrød søndag eftermiddag brand i en affaldsskakt på Bygmestervej i den nordvestlige del af Københavns Kommune.
Hovedstadens Beredskab skrev i første omgang på X (det tidligere Twitter):
“Vi har brandkøretøjer hastigt på vej til Bygmestervej til melding om røg fra affaldsskakt.”
Senere lød det:
“Der var tale om en mindre brand i noget affald i en affaldsskakt. Vi har slukket det, der brændte, og er i gang med at ventilere røgen bort. Vi forventer at forlade skadestedet inden for kort tid. Ikke yderligere herfra.”