Bragede med 118 km/t gennem byzone: Dyre tyvekoster fundet i bil

Tirsdag formiddag gjorde politiet sig noget af et fund i en bil. Det skete efter man havde jagtet en vanvidsbillist, der kørte med 118 km/t gennem en byzone.

Klokken 11.23 tirsdag formiddag så færdselspolitiet en bil, der overhalede højre om over en spærreflade. Noget, der altså ikke just giver guldstjerner i ordensmagtens sorte bog.

Patruljen forsøgte naturligvis at få bragt bilen til standsning, men det var vanvidsbilisten bestemt ikke interesseret i.

Her gik jagten blandt andet med 118 km/t gennem en byzone, og der blev undervejs kørt over for rødt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det beskriver Midt- og Vestsjællands Politi i onsdagens version af døgnrapporten.

Flugt og 250.000 kroners værktøj

På Vindingevej nær Roskilde sprang to mænd pludseligt ud af bilen, der trillede ind i et buskads uden nogen bag rattet.

Her lykkedes det politiet at få anholdt den ene af de to mænd, en 20-årig romænsk statsborger.

Man søgte i området efter den anden mand, dog uden held.

I bilen fandt man en stor mængde værktøj, der blev anslået til at have en værdi for 250.000 kroner.

Politiet formoder at værktøjet er stjålet, men man ved endnu ikke hvorfra.

Den 20-årige mand blev sigtet for tyveri og en større mængde færdselsovertrædelser, blandt andet vanvidskørsel.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af onsdagen.

En alvorlig kvæstet person er blevet hastet på hospitalet i en ambulance med politieskorte efter en voldsom kollision mellem en tankvogn og en rendegraver