Politiet mener at have afsløret et forsøg på bombesprængning på Nyborgvej i Odense.
En anklager vil søndag eftermiddag bede en dommer om at varetægtsfængsle to anholdte personer i sagen.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fyns Politi.
LIGE NU LÆSER ANDRE: TO BILER I FÆRDSELSUHELD MIDT I KRYDS: “DER HAR VÆRET KNALD PÅ”
Mistanken handler om, at der blev anbragt plastisk sprængstof på en adresse på Nyborgvej tidligt lørdag morgen klokken 03.30.
I alt fem personer blev anholdt i forbindelse med efterforskningen, og heraf skal de to altså fremstilles i grundlovsforhør.
Det finder sted i Retten i Svendborg klokken 13.30, oplyser politiet.
Pressemeddelelsen er kortfattet. Den fortæller således ikke om de anholdtes alder og køn, og den indeholder heller ikke oplysninger om et muligt motiv.