En 16-årig dreng er død efter en voldsom ulykke. Nu ligger der blomster på ulykkesstedet for drengen
Der er nu lagt blomster og tændt lys fra pårørende for at mindes en 16-årig dreng, der på tragisk vis mistede livet i nat.
Det viser billeder fra stedet, hvor ulykken skete.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ulykken skete på Vestfyn lørdag eftermiddag, hvor den 16-årig dreng blev dræbt i sammenstødet med et træ.
Det skriver det lokale medie fyens.dk.
Ulykken skete lørdag eftermiddag ved 17-tiden på Timsgyden mellem Nr. Aaby og Roerslev.
I en kurve kørte en bil ind i et træ. Den 18-årige, der sad ved rattet, overlevede. Den to år yngre dreng var passager.
De nærmere omstændigheder ved ulykkens forløb undersøges af en bilinspektør, som skal udarbejde en rapport. Det er sædvane i alvorlige færdselsulykker.
Til fyens.dk siger politiets vagtchef, at der hverken er mistanke om for høj fart eller spirituskørsel som forklaring på, at bilen tørnede ind i træet.
I forsøget på at finde en forklaring på den tragiske hændelse skal politiet også tale med den 18-årige.
– Vi har ikke haft mulighed for at afhøre ham endnu, siger vagtchef Henrik Strauss søndag ved middagstid til Ritzau.
/ritzau/