Bigballepresser i brand: Landmand slukker selv ilden

Nordvestjyllands Brandvæsen var tidligere ude til en brand i Roslev, hvor en stor bigballepresser var brudt i brand.

Landmanden, som ejer bigballepresseren var dog hurtigt til at reagere og gik i gang med at slukke branden efter at have kontaktet brandvæsnet.

Det lykkedes landmanden at slukke for ilden, så brandvæsnet kunne tage over og udføre det resterende slukningsarbejde.

Bigballepresseren er brændt ud, men ingen meldinger om personskade.