Bornholms Brandvæsen har sammen med Beredskabsstyrelsen lørdag klokken 14.06 modtaget en anmeldelse af, at det massive regnskyl, som øen er ramt af, har fået konsekvenser.
Det er ifølge anmeldelsen sket på Højbovej i Nexø, hvor en å tæt på bebyggelse er løbet over sine kanter.
“Regnvandet har resulteret i, at åen er blevet fyldt op, så vandet nu løber ned ad gaderne, hvor der er huse,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
På billeder fra stedet kan man se, at Beredskabsstyrelsen arbejder på at håndtere vandet.
SE OGSÅ: NABO SLÅR ALARM: MAND FUNDET BLØDENDE I LEJLIGHED
Bornholms Brand og Redning samt Beredskabsstyrelsen er lige nu tilstede i Nexø omkring Nørrebæk ved Højbovej, grundet oversvømmelse. I forbindelse med arbejdet, vil Ndr. Strandvej blive spærret for gennemkørsel ud for nr. 5 – udvis hensyn. #politidk
— Bornholms Politi (@BornholmsPoliti) November 18, 2023