Beredskabet er rykket ud i flere udrykningskøretøjer til et alarmopkald fra en gård
Lørdag middag er Fyns Politi sammen med brandvæsenet til stede på Løgeskov i den sydfynske by Stenstrup.
Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om bygningsbrand på en gård.
Der er ikke umiddelbart tydelige tegn på brand set ude fra, ligesom der heller ikke er meldinger om, at nogen dyr eller mennesker skal være kommet til skade eller være i fare.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder.