Anholdt i Københavns Lufthavn for voldtægt

En mand er sent lørdag aften blevet anholdt i Københavns Lufthavn efter at have været eftersøgt i en voldtægtssag

Politiet slog lørdag aften klokken 23.27 til i Københavns Lufthavn og anholdt en 59-årig mand, der forsøgte at rejse ud af Danmark.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen til TV 2.

Politiet blev ifølge vagtchefen opmærksomme på hans identitet, fordi han forsøgte at rejse ud af landet.

Manden har dansk statsborgerskab og har indtil i aftes været efterlyst i en sag fra 2021. Her skulle han ifølge anklagen stå bag en voldtægt.

Københavns Politi har ikke yderligere kommentarer til selve voldtægtssagen, men oplyser, at den 58-årige mand vil blive fremstillet i et grundlovsforhør søndag formiddag.

I nat er der sket en anden voldsom hændelse på Amager, hvor en 29-årig læge er blevet stukket med kniv flere gange. En mand er i forbindelse med episoden blevet anholdt og sigtet for at have forsøgt at dræbe lægen.

Illustrationsfoto