Anholdelsesturné: Politiet kan være på vej for at banke på din dør

Arkivfoto

Politiet advarer nu flere borgere: Vi ved, hvem I er, så I kan lige så godt kontakte os, før vi kommer og banker på

Midt- og Vestsjællands Politi har den seneste måned været på anholdelsesturné i politikredsen, hvor i alt mindst 54 personer har fået uventet besøg af politiet.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Politiet har nemlig intensiveret deres indsats for at pågribe eftersøgte personer.

“Det er primært folk, der er eftersøgt til fogedretten, som vi skal ud og anholde. Men det kan også være folk, der udebliver fra retsmøder, eller som ikke møder op til Forsvarets Dag,” udtaler vicepolitiinspektøren Søren Danielsen til SN.dk.

Derfor opfordrer han borgere til at tage kontakt til politiet, hvis de er klar over, at de har noget udestående med myndigheder.

SE OGSÅ: TERRORALARM PÅ SKOLE: LÆRER OG ELEVER BARRIKADERER SIG

Hvis man arrangere en aftale vil det nemlig forhindre, at politiet kommer på et uventet og ubelejligt besøg.

Anholdelsesturneen kulminerede natten til tirsdag i denne uge, da politiet anholdt otte mennesker på deres adresser.