Alvorlig ulykke: Foretager livreddende førstehjælp på stedet

Vidner så mandlig chauffør miste bevidstheden, før han kørte ind i to biler, skriver Flensborg Avis

En dansk indregistreret bus har tirsdag været involveret i en trafikulykke i den tyske by Flensborg.

Det skriver medierne Flensborg Avis og shz.de tirsdag på deres hjemmesider.

Chaufføren mistede ifølge vidner bevidstheden. Han måtte genoplives af redningsmandskab og er kørt på hospitalet, beretter medierne.

Bussen, der var en linje 110, var på vej i retning mod Sønderborg, da ulykken indtraf omkring klokken 14.40, skriver shz.de.

Bussen kørte først ind i en Audi, som blev skubbet over i den modkørende vejbane.

Herefter fortsatte bussen, der havde flere passagerer om bord, ind i en Mercedes varevogn, der ifølge mediet også er indregistreret i Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses bussen blive bugseret væk fra uheldsstedet

Bussen standsede inde på fortovet, efter at den havde ramt en gadelampe.

Buschaufføren blev genoplivet af redningsmandskab, og han er fragtet til hospitalet med livstruende skader, skriver Flensborg Avis.

Et stort opbud af redningstjenester er ifølge Flensborg Avis til stede ved ulykkesstedet, hvor der meldes om flere kvæstede.

Ingen af de tre køretrøjer er i stand til at køre efter ulykken.

Et omkring etårigt barn er blevet kørt ned efter at være løbet ud på vejen. Både ambulance, lægebil og lægehelikopter er blevet tilkaldt til uheldsstedet. Barnet er efterfølgende fløjet til et universitetshospital.