To akutlægebiler og mindst en ambulance er sammen med øvrigt redningsmandskab netop rykket ud til et sammenstød i en lille landsby
Torsdag eftermiddag ved 16-tiden er to personbiler stødt sammen i et færdselsuheld på Præstbrovej i den lille Mors-landsby Erslev.
Det bekræfter vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi over for Presse-fotos.dk.
“Jeg har ikke så mange informationer på sammenstødet endnu, da patruljen lige er ankommet. Jeg ved, at de er stødt frontalt sammen, og at der har siddet en ung mand i den ene bil,” siger vagtchefen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/04/1000026500-1024x768.jpg)
Han kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om der er sket personskade ved uheldet.
Billeder fra stedet viser, at to akutlægebiler og mindst en ambulance har deltaget i udrykningen. Derudover befinder politiet og flere brandbiler sig også ved uheldsstedet.
Det er efterfølgende en opgave for Midt- og Vestjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til uheldet.
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/04/1000026499-1024x768.jpg)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2024/04/1000026501-1024x768.jpg)