ABBA tordner mod Trump: ‘Fjern det omgående’

Illustrationsfoto.

ABBA oplever, at deres musik bliver brugt mod deres vilje. Nu kræver de brugen af musikken stoppet omgående.

Det ikoniske svenske popband ABBA har en høne at plukke med en helt særlig person.

ABBA har nemlig set sig sure på præsidentkandidaten Donald Trump, efter han har benyttet deres musik uden tilladelse.

Under Donald Trumps valgmøde har man således kunnet høre én af ABBAs største hits i baggrunden, og det finder det svenske popband sig ikke i.

Det bekræfter ABBAs pladeselskab til Svenska Dagbladet.

Pladeselskabet Universal Musik kræver derfor, at brugen af deres musik bliver stoppet øjeblikkeligt.

‘Vi har sammen med ABBA opdaget, at der er kommet videoer ud af ABBAs musik benyttet ved Trump-arrangementer, og har nu krævet, at det omgående fjernes,’ forklarer pladeselskabet til avisen.

Det drejer sig om megahittet The Winner Takes It All fra 1980, som er blevet spillet for de mange fremmødte til et valgmøde i Minnesota i juli måned.

Pladeselskabet understreger, at ABBA heller ikke har haft mulighed for at give tilladelse til Donald Trump, da han slet ikke har henvendt sig til dem i forbindelse med brugen af musikken.

Det er ikke første gang, at artister frabeder sig at blive spillet til Donald Trumps valgmøder. Førhen har rockbandet, Foo Fighters, ytret deres utilfredshed med brugen af deres sang.