81-årig fundet hårdt kvæstet i grøft

Arkivfoto

En 50-årig mand er blevet anholdt under mistanke om, at have skubbet en 81-årig kvinde fra en cykelsti og ned i em grøft

Det oplyser Nordjyllands Politi torsdag morgen.

En 81-årig kvinde blev onsdag aften fundet i en grøft ved Hadsund. Ifølge politiet tyder det på, at kvinden er blevet skubbet fra en cykelsti og ned i grøften.

Det skriver Nordjyske, der har talt med Thomas Ottesen, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

“Kvinden har brækket nogle knogler og punkteret den ene lunge.”

“Vi behandler det som et voldsforhold, men vi er ikke færdige med at sagsbehandle, så har vidner set noget, vil vi gerne høre om det,” siger vagtchefen til avisen.

SE OGSÅ: MAND PÅ FRI FOD EFTER AT HAVE STUKKET 15-ÅRIG NED PÅ AMAGER

En 50-årig mand fra lokalområdet er efterfølgende blevet anholdt ud fra det signalement, den 81-årige kvinde gav.

Kvinden blev fundet i grøften af en forbipasserende kvinde omkring klokken 19.43.