27-årig tysk sygeplejerske dømt for drab på patienter: ‘Jeg ville have fred’

Jeg ville have fred, forklarede mandlig sygeplejerske, som er dømt for to drab og seks drabsforsøg

En 27-årig tysk sygeplejerske, der er blevet kendt som Mario G., er ved en domstol i München blevet idømt fængsel på livstid for at have dræbt tre patienter ved at give dem ikkeordinerede lægemidler.

Han er også dømt for seks drabsforsøg.

Mario G. har under retssagen forklaret, at han ville have ro til at sove på sine vagter.

– Jeg ville have fred, sagde han.

Han har tilstået, at han gav sine ofre indsprøjtninger med beroligende midler og andre medicinblandinger, når han havde vagt på opvågningsafdelingen på et sygehus i München.

Anklageren fremførte under sagen, at den dømte ofte havde tømmermænd på sine vagter.

Den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger blev tre gange udsat for drabsforsøg af sygeplejersken i november 2020, men han overlevede. Enzensberger døde to år senere af naturlige årsager, 93 år.

De to mennesker, som sygeplejersken dræbte, var 80 og 89 år.

/ritzau/dpa