20-årig fundet livløs i depotrum

Tilfældige borgere har fundet en blot 20-årig mand død i et depotrum. Derfor er danske efterforskere og retsmedicinere nu i gang med at efterforske sagen

Under meget mistænktelige omstændigheder er en 20-årig mand fredag i formiddagstimerne blevet fundet død i et depotrum.

Fundet er gjort af tilfældige borgere på en adresse i Nuuk. Dødsfaldet rejser nu en række spørgsmål, som betyder, at danske retsmedisnere og efterforskere er blevet tilkaldt som assistance til Grønland for at hjælpe med at undersøge sagen.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet forventer, at den danske assistance ankommer til Grønlands hovedstad i løbet af den kommende uge.

Det var i fredags klokken 10.22, at alarmen i første omgang lød om det mystiske dødsfald.

Hurtigt rykkede politiet ud til blok 5 på H.J. Rinksvej, hvor den 20-årige mand var blevet fundet død i et depotrum.

Områdets beboere blev i den forbindelse afhørt, mens gerningsstedet blev afspærret, og spor blev sikret.

Grøndlands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig, om man man har mistænkte i sagen.

‘Grønlands Politi opfordrer fortsat til, at borgerne ringer ind, hvis de har set eller oplevet noget mistænkeligt i området omkring blok 5 den seneste uge, eller hvis de har anden relevant information til politiet,’ skriver politiet i en pressemeddelelse.

Betegnelsen om mistænkelige dødsfald bruges ved sager, hvor politiet ikke umiddelbart kan fastslå dødsårsagen med det samme, og man derfor ikke kan udelukke et drab.

Har du lyst til at vinde et gavekort til en valgfri restaurant på hele 1.000 kroner? Så skal du blot tilmelde dig Presse-fotos.dks spritnye nyhedsbrev ved at klikke her

Illustrationsfoto