15-årig dræbt af knivstik: Nu går Malthes venner i mindeoptog for ham

Den 15-årige Malthe blev forrige søndag dræbt af knivstik i Grenå, og det har påvirket hele byen.

Sent søndag eftermiddag går der et mindeoptog for Malthe igennem Grenå.

Optoget begynder på rådhuset, og derefter går optoget rundt om Grenå Kirke, ned ad Østergade og slutter ved Grenå Station.

LÆS OGSÅ: Politiet: Mistænkt morder kendte 15-årig dreng i forvejen

Malthe blev slået ihjel på Stationspladsen ved letbanen.

Mindeoptoget foregår med lys, og det er Malthes venners inderlige håb, at det kan foregå stille og roligt.

En anden 15-årig dreng er varetægtsfængslet og sigtet for manddrab i sagen.

På det nederste billede her på siden kan man se borgmesteren for Norddjurs Kommune, Kasper Bjerregaard (V), der takker arrangøren af mindeoptoget, Maria Terese Øgendahl Toma.