En cykeltur kunne sent lørdag eftermiddag være endt rigtig galt for en kvindelig cyklist. Politiet søger nu vidner i sagen, der angiveligt trækker tråde til en trend på TikTok.
Forestil dig, at du det ene øjeblik kommer cyklende på en cykelsti, hvorefter du pludselig, ud af det blå, ender på den kolde asfalt.
Det er dog ikke en sten eller et bristet cykeldæk, der sender dig mod jorden, men derimod et reb, der er spændt på tværs af cykelstien.
(Artiklen fortsætter under billedet)
![](https://presse-fotos.dk/wp-content/uploads/2025/02/image-669.png)
Set på TikTok
En kvindelig cyklist oplevede lørdag eftermiddag, på en cykeltur nær Haslev Station, at køre ind i et tyndt, blåt nylonreb, der var spændt på tværs af cykelstien.
Det beskriver TV 2 Øst i en artikel, hvor de har talt med kvinden.
Hun nåede heldigvis selv at tage en smule fart af inden hun kolliderede med rebet, men da hun kom hjem og fortalte om sin oplevelse på Facebook, udviklede sagen sig.
Her skrev flere folk nemlig, at de havde set ‘tricket’ trende på TikTok.
Kvinden anmeldte episoden til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der tager sagen meget alvorligt.
‘Det er noget rigtig møg, hvis det giver inspiration til andre,’ siger vagtchef Michael Skræddergaard til mediet.
Derudover lægger han vægt på, at straffen for at gøre sådan kan ende med at blive hård.
‘Har man gjort det med fuldt overlæg og sat det op for at skade nogen, så kan der være tale om en grov paragraf i straffeloven. Derfor skal efterforskningen vise, hvad hensigten har været,’ siger han.
Politikredsen oplyser dog, at man ikke har meget at gå efter i sagen, hvorfor man meget gerne hører fra vidner, der kan være behjælpelige.
De kan henvende sig på telefon 114.
Lørdag aften udviklede sig dramatisk for en bilist, der endte med at blive anholdt midt på en bro.