Politiet ransager bus efter foldboldkamp

Torsdag aften var politiet massivt til stede efter Europa League-kampen mellem tyrkiske Fenerbahce og FC Midtjylland.

Efter kampen blev de mange fans fulgt ud til busser og biler og politiet sikrede, at der ikke var uro i forbindelse med de mange fremmødte fans.

Politiet har ransaget en af busserne ved stadion for at sikre, at de tyrkiske fans ikke var i besiddelse af noget ulovligt.

Vidner på stedet fortæller, at politiet er kommet ud med genstande, som er blevet sikret i bussen. Det er dog uvist, hvad der er blevet sikret i forbindelse med ransagningen.