Politiet fortsat massivt til stede: Aktionsstyrken er ankommet

Tirsdagen igennem har politiet været meget synlige og talstærkt til stede i og omkring Ribe i det jyske, hvor en stor politiaktion foregår.

Det har været sparsomt med information fra politiet, men nu melder de nyt ud i et opslag på X.

‘Vi er fortsat til stede i Ribe i forbindelse med en mulig anholdelsesaktion. Aktionen er centreret omkring Saltgade, Seminarievej og J. Lauritzens Plads, hvor vores tilstedeværelse er massiv. Øvrige områder i Ribe er ikke berørt. Vi beder fortsat borgerne om at respektere afspærringer og anvisninger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Aktionsstyrken er nu også ankommet til politiaktionen i Ribe.

Det er fortsat usagt, hvad aktionen egentligt går ud på, men meget tyder på at det altså er ret så alvorligt.

Omkring klokken 21 ankom politiets aktionsstyrke også til Ribe, hvor man fortsat er meget synlige.

Politiet forventer at være til stede i en del tid endnu, og appelerer til borgernes tålmodighed.

‘Borgere, som har køretøjer eller andet i det afspærrede område, beder vi om at være tålmodige. Politiet forventer at være på stedet en rum tid endnu og opdaterer, når vi har nyt i sagen’, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Læs mere om aktionen her.