Mandag aften er politiet talstærkt til stede i et skovområde ved en sø. Teknikere og politifolk ses arbejde i det afspærrede område.
Et skovområde er mandag aften afspærret af politiet, der er rykket ud med både teknikere og hunde.
Vores udsendte oplyser, at ordensmagten er mødt talstærkt op under på stedet.
Politiets vagtchef bekræfter til Presse-fotos.dk tilstedeværelsen, men kan ikke fortælle så meget mere om arbejdet på stedet.
Derfor har vi på redaktionen fået fat i efterforskningsleder Mads Sørensen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold, og kommer til at arbejde herude i et par timer.”
Sådan lyder det fra efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om tilstedeværelse i skoven ved Vestre Ringgade i Næstved.
“Det er skoven mod søen, der afspærret,” fortæller vores udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Adspurgt om der er sket noget personskade og om man har anholdte eller mistænkte i forbindelse med det mistænkelige forhold, giver svaret anledning til flere spørgsmål end svar.
“Jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt,” lyder det kryptisk fra efterforskningsleder Mads Sørensen.
Han forventer dog, at man melder noget ud senere på aftenen.
Presse-fotos.dk følger sagen.










