Parti melder ud: Vil lave forbud for alle under 18

Det er i stigende grad populært blandt unge at gå i solarie. Det mener flere politikere nu, at der skal sættes en stoppet for.

Cancergrillen, guldvasker, vestegnskabinen.

Kært barn har mange navne.

Nu står sundhedsordfører for De Konservative frem med et forslag om at hæve aldersgrænsen på solarie til 18 år.

Solarie er i tiltagende grad populært blandt unge, selvom det som bekendt kommer med en risiko – blandt andet for kræftsygdom.

Det drejer sig særligt om unge mellem 15 og 25, der oftere og oftere køber sig til den nougatbrune kulør.

Det viser en ny undersøgelse om unges solvaner, som Kræftens Bekæmpelse står bag.

I undersøgelsen svarer 39 procent af de adspurgte 15-25-årige, at det er moderne at gå i solarie. Andelen kan være endnu højere i Region Hovedstaden, hvor 44 procent af de adspurgte svarer på samme måde.

‘Vi vil gerne have nedbragt antallet af folk med modermærkekræft, som stiger lige nu. Og vi ved, at solariebrug i de unge år er en stor risikofaktor,’ siger sundhedsordfører for De Konservative til Ritzau.

Tidligere har både Kræftens Bekæmpelse og Patientforeningen Modermærkekræft opfordret politikere til at gøre det ulovligt at hoppe en tur solarie for børn og unge.

‘Jeg synes, det har været et svigt. Man burde have grebet ind for længe siden,’ fortsætter ordføreren til mediet.

Der er næsten 60 procent højere risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis man går i solarium, inden man er fyldt 35 år, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Der har tidligere – for snart ti år siden – været fremsat et lovforslag for brugen af den nu meget populære måde at slikke “sol” på. Her indgik en aldersgrænse. Men den del blev droppet inden behandlingen i Folketinget.

En del af en forventet pulje på 8,5 millioner kroner i den såkaldte sundhedsfremmepulje er ifølge Sundhedsministeriet afsat til et projekt om sol- og solarievaner, skriver B.T.

I Moderaterne mener man ikke, at løsningen nødvendigvis er et forbud. Det siger partiets sundhedsordfører, Monika Rubin, i et skriftligt svar til mediet. De skriver også, at man fra Socialdemokratiet mener, at det kan være en god idé at få indført en grænse, da der skal ske noget på området.

Supermarkeder kommer lige nu med en vigtig advarsel til alle kunder med børn. Det handler om en bestemt fødevare til børn, der ikke må ikke indtages

Illustrationsfoto.