Tidligere afslørede Birthe Kjær, at hun ikke var blevet inviteret til den royale fest. Der var dog risiko for, at endnu en stor sangerinde ikke ville være til stede ved festlighederne.
Fredag inviterer Kong Frederik og Dronning Mary kulturlivet til ‘aftenselskab for kunst og kultur’.
For nyligt kunne dansktop-legenden Birthe Kjær dog afsløre, at hun ikke var blevet inviteret til den traditionsrige royale fest på Christiansborg Slot.
“Jeg skal ikke med i år. Jeg har været med under dronning Margrethe, men nu vil jeg tro, de har rystet posen,” udtalte den 76-årige dansktop-legende til B.T.
Birthe Kjær har ellers deltaget i festen i både 1998, 2009 og senest i 2016, men i år var dansktop-legenden altså blevet forbigået af Kong Frederik og Dronning Mary.
Foruden dansktop-legenden var der dog risiko for, at endnu en stor sangerinde ikke ville være til stede ved festlighederne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Blev ramt af mediestorm
I et interview med Børsen afslører Medina, at hun overvejede at takke nej til Kong Frederik og Dronning Marys invitation.
Sidst den 42-årige sangerinde var til kulturbal i 2016, blev hun nemlig mødt med en storm af vrede rettet mod sig.
Vreden opstod, fordi det blev beskrevet på sociale medier samt diverse medier, hvordan hun kom for sent, da hun – mod etiketten – først ankom efter dronning Margrethe.
Ifølge Medina skyldtes dette dog, at Dronning Margrethe var ankommet to minutter tidligere end forventet.
Derfor blev Medina, skuespiller Thure Lindhardt og et par håndboldspillere, der også først kom efter Dronningen, bedt om at vente i et andet rum, før de fik lov at gå ind.
“Jeg blev savet over. Som den eneste af os, der kom senere ind i salen,” forklarer Medina til mediet.
Videre fortæller sangerinden, at hun netop derfor ikke vidste, om hun havde lyst til at deltage igen, da hun tidligere i år blev inviteret til fredagens kulturbal.
Men hun har alligevel sagt ja og tilføjer, at hun er både stolt og glad for at være blevet inviteret.
Kulturministeren nedsætter udvalg for at hylde danske kvinder i det offentlige rum med kunstværker.