Onsdag morgen er der opstået kaos på motorvejen efter et uheld. Det ene spor er spærret og der er massiv kø på strækningen.
Bilisterne skal væbne sig med tålmodighed på motorvejen onsdag morgen. To biler er kørt sammen og det har nu gjort, at venstre spor er blevet spærret.
Politiet og redningen er på stedet, men der kan gå længere tid, før der er helt ryddet på Fynske Motorvej.
Det skriver Vejdirektoratet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I retningen fra Middelfart mod Odense mellem <52> Odense SV og <51> Odense S er der kun et farbart spor, lyder det.
Køen vokser hastigt på strækningen og når oprydningsarbejdet er overstået kan der gå endnu længere tid, før der er normal trafik igen.
Der er ikke sat tidshorisont på, hvornår køen vil være afviklet, men Vejdirektoratet forventer, at arbejdet vil være afsluttet i løbet af morgenen.
Samme morgen er der udbrudt kraftig brand i en lejlighed. Det har kostet en person livet.

