Flere udrykningskøretøjer er rykket ud til et nordsjællandsk villakvarter
Mandag eftermiddag ved 14-tiden er Nordsjællands Politi sammen med brandvæsenet til stede i villakvarteret omkring Vibevangen i Ølsted vest for Hillerød.
Her er beredskabet rykket ud efter et alarmopkald fra en adresse på vejen.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte skyldes udrykningen, at der er opstået et hul på en gasledning.
“Det skyldes gravearbejde,” siger vores udsendte.
Der er ikke fare for borgere i området.



