Nyt sæsonprogram afsløret: Oplev kulturoplevelser og klassikere

Illustrationsfoto.

Kulturværftet har løftet sløret for det nye sæsonprogram, som tilbyder et væld af kulturoplevelser på tværs af genrer og generationer.

Igen i år inviterer Kulturværftet til sjove, lærerige og hyggelige oplevelser for hele familien i vinterferien.

Det skriver Kulturværftet & Toldkammeret i en pressemeddelelse.

Her byder kulturhuset blandt andet på familiekoncerten ’Vi finder på’, hvor både store og små koncertgæster inviteres ind i musikkens maskinrum og opfordres til at skabe en intet mindre end syv meter lang sang.

Programmet byder også på figurspil, episke slag, detaljerede figurer og fantasifulde landskaber, når Helsingør Gamers og Kulturværftet inviterer til ’En Dag i Figurspillets Verden’.

Derudover sammensættes et musikprogram, der dækker et bredt spektrum af genrer.

Fra klassiske korværker med Ars Nova, over til jazzkoncerter med blandt andet Red Gazelle Trio, Rasmus Oppenhagen Krog og Hvalfugl – for blot at nævne nogle artister.

Kultur og fællesskaber

I det nye år er der ligeledes premiere på et nyt tiltag. Her skaber unge kultur og fællesskaber for andre unge.

Tiltaget går under navnet ‘Husmøder’ og er et forum, hvor unge lærer at skabe kultur og arrangementer, samt opnår værdifulde erfaringer og værktøjer.

I løbet af Kulturværftet åbner huset dørene til en lytte-salon dedikeret til Maise Njors anmelderroste serie, Ramt af Kærlighed.

Desuden byder programmet også på comedy, når standupper Heino Hansen byder på sit første afskedsshow, ligesom Andreas Bo og Mick Øgendahl også står for flere komiske indslag.

Du kan se hele programmet her.

Indstillingen af kandidater til Sports- og Kulturgalla 2025 er åbnet. Nu kan man indstille personer til otte forskellige priser og hædersbevisninger.