På denne dato bliver det markant lettere at skyde ulve, hvis de vurderes at være til fare for husdyr. Men de nye regler møder massiv modstand fra natur- og dyreorganisationer, som frygter, at døren nu bliver åbnet for langt mere ulveregulering.
Der er udsigt til en markant ændring i reglerne for, hvornår danske ulve må skydes.
En ny bekendtgørelse betyder nemlig, at det fremover bliver muligt at regulere ulve hele året og i hele landet, hvis de vurderes at udgøre en fare for husdyr.
Denne bekendtgørelse har nu fået en dato for, hvornår dette er gældende.
Det vækker stærke reaktioner.
Det skriver Danmarks Radio.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kritikerne frygter, at reglerne bliver så uklare, at det i praksis bliver langt lettere for private at skyde en ulv.
Og dermed er debatten om ulvens fremtid i Danmark blusset voldsomt op.
Ingen tilladelse nødvendig
En af de store ændringer er, at man fremover ikke skal have en tilladelse på forhånd for at skyde en ulv, hvis betingelserne for regulering er opfyldt.
Det gælder både, hvis ulven trænger ind bag et ulvesikret hegn, og hvis skuddet vurderes nødvendigt for at afværge et angreb på husdyr.
Der behøver altså ikke nødvendigvis være et ulvesikret hegn på stedet.
Hvis en ulv eksempelvis angriber et husdyr eller en jagthund, kan den under de nye regler reguleres.
Der er dog en vigtig betingelse.
Først skal der afgives et skræmmeskud.
Hvis ulven ikke reagerer på skuddet og fortsætter situationen, kan man efter reglerne skyde efter den.
Ændringerne træder ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i kraft 1. september.
“Fri jagt”
Men reglerne har fået naturorganisationerne til at slå kraftigt alarm.
Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at der er behov for at gøre det lettere at skyde ulve.
Direktør Lars Midtiby kalder ændringen en dårlig idé og understreger samtidig, at ulven er et fredet og truet dyr.
Også Dyrenes Beskyttelse ser alvorlige problemer.
Organisationen mener blandt andet, at reglerne kan underminere idéen med ulvesikre hegn, hvis en ulv kan skydes, blot fordi den er kommet på den forkerte side af hegnet.
Men den største bekymring handler om formuleringen om at afværge et angreb på husdyr.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse står det ikke tilstrækkeligt klart, hvor tæt på et angreb skal være, før et skud er berettiget.
Det kan ifølge organisationen føre til meget forskellige og subjektive vurderinger.
Frygter en ladeport
Michael Carlsen, zoolog i Dyrenes Beskyttelse, advarer om, at reglerne kan åbne en meget farlig dør.
Han mener, at det bliver problematisk, hvis det i høj grad bliver op til private personer selv at vurdere, hvornår en ulv udgør en konkret fare.
Foreningen Ulvetid er endnu mere kontant.
Formanden Ole Pedersen mener, at bekendtgørelsen reelt åbner for jagt på ulv, fordi myndighederne ikke nødvendigvis skal være involveret, før et skud bliver afgivet.
Foreningen har derfor meldt ud, at den vil gøre alt for at forhindre, at reglerne træder i kraft.
Der er blandt andet planer om at klage til EU-Kommissionen.
Minister afviser fri jagt
Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S) afviser imidlertid, at der er tale om en skjult åbning for fri jagt på ulve.
Han fremhæver, at reglerne fortsat indeholder klare betingelser for, hvornår en ulv må reguleres, og at myndighederne vil følge området tæt.
Ministeren mener samtidig, at ændringerne holder sig inden for rammerne af EU’s habitatdirektiv.
Dermed står fronterne skarpt over for hinanden.
Regeringen beskriver det som nødvendig regulering af problemulve. Kritikerne frygter derimod, at de nye regler gør det så let at skyde ulve, at grænsen til egentlig jagt bliver faretruende tynd.
Fra 1. september bliver reglerne en realitet.
