Noget helt uventet sker i Netto fra denne uge – et tilbud, der kan ændre mere end bare din indkøbstur. Se hvorfor eksperter jubler
Hvert år rammes 12.000 danskere af et stroke – altså en blodprop eller en blødning i hjernen. Det svarer til en person hvert 15. minut døgnet rundt.
Det store antal betyder, at stroke er en af de mest alvorlige og farlige folkesygdomme i Danmark.
Salling Group, der blandt andet ejer Netto, Føtex og Bilka, forsøger derfor nu med en ny ordning i udvalgte Netto-butikker at gøre op med den alvorlige sygdom – og det kan få betydning for din indkøbstur.
Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.
“Hvis man går rundt med forhøjet blodtryk over længere tid, kan det få meget alvorlige konsekvenser. Forhøjet blodtryk er den hyppigste årsag til stroke, men det belaster også hjertet og nyrerne. Derfor er vi i Hjernesagen utrolig glade for, at vi i samarbejde med Salling Group kan øge opmærksomheden om forhøjet blodtryk i hele befolkningen,” siger Hjernesagens landsformand Jens Bilberg.
I den nye ordning vil Salling Group i samarbejde med Hjernesagen tilbyde blodtryksmåling i de pågældende Netto-butikker for at gøre opmærksom på sygdommen.
(Artiklen fortsætter under videoen – nederst kan du se, hvilke Netto-butikker, der er tale om)
Du vil derfor allerede i denne uge kunne få målt dit blodtryk i Netto, hvor sygeplejersker, blodtryksmålinger og informationsmaterialer vil være til stede.
Det er et tiltag, som tidligere har haft stort succes i Bilka-varehusene. Mere end hver tiende af de kunder, som hidtil har takket ja til tilbuddet om gratis blodtryksmåling i Bilka, har ifølge Salling Group haft et ubehandlet forhøjet blodtryk.
Det er Salling Fondene, der ejer Salling Group, som med en donation på 2,6 millioner kroner hat muliggjort blodtryksmålingerne i Netto.
“Vi er glade for at se, at kunderne tager så godt imod tilbuddet om blodtryksmåling – det håber vi også, at vores Netto-kunder vil gøre. Det er et fantastisk eksempel på, hvordan vi i samarbejde med Hjernesagen kan gøre en konkret forskel for danskernes sundhed. Ved at tilbyde denne service i endnu flere butikker gør vi det nemt og tilgængeligt at forebygge noget så alvorligt som forhøjet blodtryk og stroke, og det er vi både stolte af og meget engagerede i,” siger Louise Gade, direktør for People, Culture & Sustainability i Salling Group.
Udrulningen til udvalgte Netto-butikker testes i uge 19 i Netto i Kerteminde, Billund, Taulov, Augustenborg og Svendborg. Testen falder sammen med den nationale markering af Strokedagen, som i år falder på den 6. maj.