Mette Frederiksen kommer nu med en ny kommentar under den nuværende Grønland-krise. Det sker samtidig med, at hun forlader den arktiske ø efter et flerdagsbesøg
‘Vi befinder os i en uvirkelig situation. Vi vil blive udfordret, og vi vil blive testet. Vores sammenhold vil blive sat på prøve.’
Blandt andet sådan skriver Mette Frederiksen (S) tidligt fredag aften i forbindelse med en ny opdatering på den krise Danmark befinder sig i efter amerikanernes tilnærmelser på Grønland.
Tilnærmelser hvor USA med præsident Donald Trump i spidsen ikke har ville udelukke brug af militærmagt og desuden har truet med at annektere Grønland.
Senest fredag kom der en ny chokmelding fra den amerikanske udenrigsminister, der kommenterede på grønlændernes ønsker over for Danmark.
Om det er den kommentar, som Mette Frederiksen har valgt at reagerer på, er ikke kendt, men på Facebook forsætter hun sin besked til danskerne og grønlænderne.
‘Det er faldet i vores lod at stå op for det fællesskab, vi på godt og ondt har haft i århundrede,’ skriver statsministeren og tilføjer:
‘Tak til Grønland for endnu et betydningsfuldt besøg i jeres fantastiske land. For den storslåede natur. Og til de mange af jer, der spontant er kommet forbi for at hilse på.’
Mette Frederiksen vender fredag aften tilbage til Danmark efter at have været på et tre dage langt og officielt besøg i Grønland.
Her mødtes hun blandt andet med regeringsleder Múte B. Egede og den kommende regeringsleder Jens-Frederik Nielsen.
Et besøg som Mette Frederiksen har beskrevet som godt og ‘varmt’
‘Tak til Múte B. Egede for det gode samarbejde. Og tak til Jens-Frederik Nielsen for den varme modtagelse,’ slutter statsministeren.
Se billeder fra turen under her: